HVEM ER JEG?

Foto: Johan Haslund

Min fotorejse

Min interesse for fotografering startede allerede, da jeg var lille, og havde en samling af Schleich-heste, som jeg tog opsatte billeder af med min fars kamera. Jeg fik mit første eget kamera i 2019, hvor jeg begyndte at tage ud til stævner, men det tog ikke fat før 2022, da min angst blev slem, og jeg stoppede med at ride efter næsten 8 år.

erfaring og uddannelse

Jeg har færdiggjort 1. år af en 3-årig HF, men er sygemeldt, så jeg skal tage andet år efter sommerferien. Efterfølgende er planen multimediedesign, og hvis alt går vel, og lysten stadig er der, er drømmen at tage Digital Design på IT-universitetet i København.

Da jeg har en kronisk sygdom, kan jeg ikke lægge alt min tid til fotografering, men jeg kender mine begrænsninger, og kan balancere min hverdag.

Selvom jeg ikke har nogen uddannelse indenfor fotografering, har jeg godt styr på mit kamera og dets indstillinger - tak til YouTube - og hvis der er noget jeg er i tvivl om, undersøger jeg det og ekspermenterer med det.